Here you have the original Kierkegaard texts from the unscientific essay THE VERY FRIENDLY ASSASSINATION OF SØREN KIERKEGAARD:
Folk forstaae mig saa lidt, at de ikke engang forstaae mine Klager over, at de ikke forstaae mig.
Søren Kierkegaard, Papir 121
Sludder og Sladder og Vrøvl istedenfor Handling er det dog Menneskene ville have, saa finde de det interessant.
Søren Kierkegaard, Journal NB 18
Intet er farligere end at hvad der skal praktiseres forvandles til lærd Viden. […] lærd Viden seer ud som var det Noget og gjør Udøvelse næsten umulig.
Søren Kierkegaard, Papir 503
Speculationens Opgave at rubricere, classificere, methodice ordne de enkelte Tankebestemmelser; man elsker ikke, troer ikke, handler ikke, men man veed hvad Elskov, hvad Tro er.
Johannes Climacus, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
Tidens Grund-Skade er […] at den er demoraliseret ved Intellectualitet og blevet charakteerløs. Det jeg derfor har at passe paa, er, at min Sag, da for Gud i Himlens Skyld, ikke bliver – alvorligt! – en videnskabelig Discussion, saa en Slump Professorer og Privatdocenter o: s: v: kunde have Lyst at deeltage i den. Nei, enten indirecte Meddelelse – eller for Alvor, om det saa var, til paa Liv og Død. Men for Alt ikke: videnskabelig Discussion.
Søren Kierkegaard, Journalen NB29:7
[…] Alt er blevet Videnskab […] det der skal meddeles som Kunst meddeles som Videnskab, og her er Forvirringen i den nyere Tid […]
Søren Kierkegaard, Papir 365:5
Mangen Gang kan der dog være for mig noget Vemodigt i, at jeg, med alle de Forudsætninger som er mig forundte, bestandigt skal stå udenfor som en Overflødighed en upraktisk Overdrivelse. Sagen er ganske simpel. Forholdene er endnu langt fra forvirrede nok til at man ret vil benytte mig […] Men de skulle få at se, at det dog ender med, at Forholdene blive så desperate, at de må benytte sådanne desperate Folk som mig […]
Søren Kierkegaard, Journalen NB22:65
Meddelses-Midlerne blive fortræffeligere og fortræffeligere […] – men Meddelelserne blive mere og mere travle og mere og mere forvirrende.
Søren Kierkegaard, Papir 369
I vor Tid troer man, at Viden gjør Udslaget, og naar man blot faaer det Sande at vide, jo kortere og hurtigere jo bedre, sa er man hjulpen. Men at existere er noget ganske Andet end at vide.
Johannes Climacus, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
Der er mange Msker, der komme til et Livs-Resultat ligesom Skoledrenge; de snyde deres Lærer ved at skrive Facitet ud af Regnebogen uden selv at have regnet Stykket.
Søren Kierkegaard, Journalen FF:31
Ja, kan man stundom med en vis Lettelse tænke paa, at Cæsar lod hele det alexandrinske Bibliotek brænde, saa kunde man virkelig velmenende ønske Menneskeheden at hiin Overflod af Viden atter toges bort, at man atter kunde faae at vide, hvad det er at leve som Menneske.
Johannes Climacus, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
[…] mandlig Intellectualitas forholder sig umiddelbart til en uhyre Selvskhed, som maa dræbes i Underkastelse.
Søren Kierkegaard, Journalen NB32:148
Døden er Alvorens Læremester […], der ved Fødselen blev Enhver beskikket til Lærer for hele Livet, og som i Uvisheden altid er rede til at begynde Underviisningen, naar den forlanges. […] saasnart Nogen aabner Uvisheden Indgang, saa er Læreren der.
S. Kierkegaard, Tre Taler ved tænkte Leiligheder
Det der skal arbeides mod, var just Klogskab. Formdl. er det derfor, at jeg, der her har Forretningen, blev udrustet med en uhyre Klogskab.
Søren Kierkegaard, Journalen NB30:94
[…] hele mit Forfatter-Liv har været en systematisk gjennemført, ja med maaskee 10 Gange saa megen Klogskab som de Kloge har, gjennemført Operation i modsat Retning.
Søren Kierkegaard, Journalen NB8:80
[…] det er ligegyldigt hvad og hvorledes jeg er […] ligesom det Spørgsmaal om jeg gik med Hat eller Kasket, kun kunne blive Gjenstand for deres Opmærksomhed, for hvem det Ligegyldige var blevet vigtigt – maaskee til Vederlag for at det Vigtige var blevet dem ligegyldigt.
Johannes Climacus, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
[…] naar saa jeg engang er død, hvor ville Docenterne faae travlt for at faae mig og Mit indslagtet, hvilken Concurreren for at sige det Samme, om muligt i en skjønnere Sprogform — som var det der kom an paa.
Søren Kierkegaard, Journalen NB31:77
[…] jeg efterlader mig, intellectuelt, en ikke saa lille Capital; ak, og jeg veed tillige, hvo der skal arve mig, han den Skikkelse, som er mig saa uhyre imod, han der dog hidtil har og fremdeles vil arve alt Bedre: Docenten, Professoren. […] Og selv naar »Professoren« fik dette at læse, det vilde dog ikke standse ham […], nei ogsaa dette vil blive doceret. Og atter denne Bemærkning, hvis Prof. fik den at læse, det vilde ikke standse ham, nei, ogsaa dette vil blive doceret.
Søren Kierkegaard, Journalen NB26:76
Disse nederdrægtige Slyngler! Og dog det hjælper ikke, det hjælper ikke, om ogsaa dette blev trykt og læst atter og atter — Docenterne vilde dog gjøre mig i Profit, docere, maaskee med Tilføiende: dettes Eiendommelighed er at det ikke kan doceres.
Søren Kierkegaard, Journalen NB29:87
At jeg vil faae en vis Navnkundighed, vilde vel neppe min argeste Fjende negte. Men jeg begynder nu at blive opmærksom paa, om jeg ikke vil blive navnkundig i en ganske anden Genre end jeg hidtil havde tænkt mig, om jeg ikke egl. vil blive navnkundig som Naturforsker, idet jeg har opdaget eller dog leveret et meget betydeligt Bidrag til Snylte-Dyrenes Naturhistorie, Snylte-Dyrene jeg mener Præster og Professorer, disse graadige og stærk-ynglende Parasiter, der endog have den Uforskammethed (som dog andre Snylte-Dyr ikke have) at ville gjælde for Deres sande Venner og Tilhængere, hvis Lidelser de leve af.
Søren Kierkegaard Journalen NB36:35
[…] hvorledes skal man kunne undgaae alle de Fordomme, som Folk føre med sig til Læsningen af en Bog […]? Hvilket Haab kan man vel nære om aldeles ex improviso at falde i Læsernes Hænder?
S. Kjerkegaard, Af en endnu Levendes Papirer