A HEALTHY OPEN WOUND: SYNOPSIS

SYNOPSIS:

A HEALTHY OPEN WOUND er et ejendommeligt scene-eksperiment der sammenfletter og forener koncert- og danseforestillings-elementer med en ny form for episk teater inspireret af Søren Kierkegaards forfatterskab.

… Søren Kierkegaard ville “bedrage ind i det Sande” og brugte højt reflekterede kunstgreb til at forføre den enkelte læser “til det Eenfoldige”… til hvad der måske nok er helt enkelt men ikke altid ligetil: fuldt og helt at leve som Menneske. Denne nye form for teater er fra starten helt explicit og ærlig omkring ligeledes at ville bedrage – den enkelte publikummer! – til i sandhed at leve.

  i modsætning til for eksempel Brechts episke teater har denne nye form ikke primært til formål at åbne den enkelte publikummers øjne for den verden vi lever i, men snarere hvordan! … han eller hun lever i hans eller hendes! … verden, eller måske ikke … rigtigt lever, men ofte måske snarere tænker! … sit liv … til døde.

Danserne gør fra starten deres ypperste men bliver igen og igen kritiseret af iscenesætteren – for det de ikke gør!  …. i den første opsang for – i deres iver efter netop at gøre deres ypperste og ville præstere og performe – at forsømme den indre – den (ifølge iscenesætterens udlægning af Søren Kierkegaards forfatterskab) primære! – vertikale bevægelse!

Iscenesætteren bruger Søren Kierkegaards metaforer og fortællinger (samt enkelte citater) til at instruere og inspirere danserne. Han er bemærkelsesværdigt hård mod den mandlige danser men hylder derimod begejstret den kvindelige danser … igen med ammunition og opbakning fra Kierkegaards forfatterskab (se gerne de udvalgte opsangs-citater på enten-eller.dk/struktur).

Sangerinden og musikerne understøtter iscenesætterens projekt og tilstræber med alle tilladelige virkemidler at invitere, inspirere og forføre danserne til fuldt og helt at hengive sig til en eller flere af de bevægelses-retninger, som de måtte have forsømt i den foregående dans (se gerne oversigt over forestillingens strukturelle opbygning ligeledes på enten-eller.dk/struktur).

Sangerinden og musikerne er altså som udgangspunkt lydige og loyale over for iscenesætteren, men der er hele vejen igennem forestillingen en erotisk magtkamp mellem sangerinden og iscenesætteren, som helt åbenlyst er iscenesat . En magtkamp som sangerinden, ved at bruge iscenesætterens egne våben –ved hjælp af et afgørende kierkegaard-citat (se illustration nedenfor) – ubestrideligt vinder til sidst.

… som følge deraf bliver danserne slutteligt instrueret i aldrig at lytte til andres instruktioner og den sidste dans er en fuldkommen gentagelse af den første!

… og dog! … måske har turen gennem iscenesætterens Kierkegaard-mølle haft en elastisk udspændende og i alle retninger livgivende effekt … så danserne måske nu med et (endnu) bredere vingefang evner fuldt og helt at omfavne Kierkegaards paradokser … åndfuldt og humoristisk højt hævet op og ud af den relationelle suppedas samtidigt med at de dybt lidenskabeligt hengiver sig til den med “hele Personlighedens Inderlighed”.

Håbet er at den enkelte publikummer efterfølgende vil føle sig inspireret til selv at eksperimentere med de samme bevægelser … og måske gen(op)tage hans eller hendes eget daglige liv med en evighed af humor, ånd og lidenskab i øjeblik efter øjeblik … igen og igen åndeligt frigøre sig fra og dermed i sandhed danse – som en afdød – med hans eller hendes eget – stærkt kødelige – liv.