MIDLERTIDIG SIDE FOR KIERKEGAARDCHAPEL.DK/JUKEBOX

______________________

______________________

EKSEMPLER PÅ ANDRE  MULIGE SPØRGSMÅL OG SVAR:

HVAD TÆNKER DU OM AL DEN ONDSKAB, DER ER I VERDEN I DAG? 

Lad andre klage over, at Tiden er ond, jeg klager over, at den er ussel, thi den er uden Lidenskab. Menneskenes Tanker ere tynde og skrøbelige som Kniplinger, de selv ynkværdige som Kniplings-Piger. Deres Hjertes Tanker ere for usle til at være syndige. For en Orm ville det Måske kunne anses for synd at nære sådanne Tanker, ikke for et Menneske, der er skabt i Guds Billede. Deres lyster ere adstadige og dorske, deres Lidenskaber søvnige; de gøre deres Pligter, disse Kræmmersjæle; […] Pfui over dem! Derfor vender min Sjæl altid tilbage til det gamle Testamente og til Shakespeare. Der føler man dog, at det er Mennesker, der taler; der hader man, der elsker man, myrder sin Fjende, forbander hans Afkom gennem alle slægter, der synder man.
(Enten-Eller, Første Del)

HVAD NU HVIS JEG KENDER EN, DER ER BLEVET AFHÆNGIG AF SIN TELEFON?

Tiden har glemt hvad det er at existere og hvad Inderlighed er. Den har tabt Troen paa, at Inderlighed gjør det tilsyneladende fattige Indhold rigere, medens Forandring i det Udvortes kun er den Adspredelse, som Livslede og Livstomhed griber efter. Derfor er det man har vraget Existents-Opgaverne. I Forbigaaende faaer man at vide, hvad Tro er; saa veed man jo det. Saa griber man efter et speculativt Resultat, og saa er man atter lige nær. Saa kommer Astronomien for en Dag, og saaledes gjennemføiter man alle Videnskaber og Sphærer, og lever dog ikke, medens Digterne blot for at underholde Læsere steife om i Africa, America, Fanden i Vold i Trapezunt og R-, saa der snart maa opdages en ny Verdensdeel, hvis Poesien ikke skal spille Renonce, og hvorfor? Fordi Inderligheden mere og mere tabes.
(Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift)

HVAD NU HVIS JEG KENDER EN, DER IKKE VED, HVAD HAN SKAL VÆLGE I LIVET?

Naar Du da vil forstaae mig rigtigt, saa kan jeg gjerne sige, at det i at vælge ikke saa meget kommer an paa at vælge det Rigtige, som paa den Energi, den Alvor og Pathos, hvormed man vælger. Deri forkynder Personligheden sig i sin indre Uendelighed, og derved consolideres igjen Personligheden. Selv derfor om et Menneske valgte det Urette, saa vil han dog, netop paa Grund af den Energi, hvormed han valgte, opdage, at han valgte det Urette. Idet nemlig Valget er foretaget med hele Personlighedens Inderlighed, er hans væsen luttret, og han selv bragt i et umiddelbart Forhold til den evige Magt, der allestedsnærværende gjennemtrænger hele Tilværelsen.
(Enten – Eller, Anden Del)

DU TALER EN DEL OM “DET GUDDOMMELIGE I MENNESKET” OG DEN SLAGS, MEN ER DET NOGET MAN KAN KOMME TIL AT OPLEVE?

Da Amor forlod Psycke sagde han til hende: Du skal blive Moder til et Barn, der blive dig et Gude-Barn, hvis du tier, kun et Msk., hvis du forraader Hemmeligheden. – Ethvert Msk., der veed at tie bliver et Gudebarn; thi i Taushed ligger Besindelsen paa sin guddl. Herkomst, den, der taler, bliver et Msk. – Hvor Mange veed at tie – hvor Mange forstaae blot, hvad det vil sige: at tie.
(Journalen JJ:39)

HVAD ER DIN MENING OM EXISTENTIALISME?

Hvad nu min Mening er? … Ingen spørge mig derom, og næst efter Det, om jeg har en Mening, kan jo intet være en Anden mere ligegyldigt, end hvilken min Mening er. At have en Mening er mig baade for meget og for lidet, forudsætter en Tryghed og Velvære i Existents, ligesom i Jordlivet Det at have Kone og Børn, hvilket ikke er Den forundt, som Dag og Nat maa være paafærde, uden dog at have sit visse Udkomme. I Aandens Verden er dette mit Tilfælde; thi dertil har jeg dannet mig og danner mig, altid at kunne danse let i Tankens Tieneste, saavidt muligt til Gudens Ære og til min egen Fornøielse, renoncerende paa den huuslige Lyksalighed og borgerlige Agtelse, den communio bonorum og Glædernes Samdrægtighed, som det er at have en Mening
(Philosophiske Smuler)

DU TALER OM “EVIG SALIGHED”, MEN HAR DU EN KLAR OG RELATIVT KORTFATTET DEFINITION PÅ HVAD DET RENT FAKTISK VIL SIGE?

… ”kan man da ikke med Bestemthed, kort og tydeligt faae at vide, hvad en evig Salighed er; kunde Du ikke “medens jeg tager Skjægget af” beskrive mig den, som man beskriver en Qvindes Deilighed, eller Kronens Purpur eller fjerne Egne”? Godt, at jeg ikke kan det, godt at jeg ikke er en Digter-Natur, eller et godmodigt Præste-Menneske, thi saa var jeg istand til at begynde derpaa, og det skulde maaskee lykkes mig.
(Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift)

VAR DET PÅ GRUND AF SEXUAL ANGST, AT DU AFBRØD FORLOVELSEN MED DEN PIGE DU ELSKEDE?

Sludder og Sladder og Vrøvl istedenfor Handling er det dog Menneskene ville have, saa finde de det interessant.
(Jornsalen NB:18)

HVAD ER DU I DAG? …. ÆSTETIKER, ETIKER ELLER RELIGIØS?

Et vittigt Hoved har sagt, at man kunde inddele Menneskeheden i Officierer, Tjenestepiger og Skorstensfeiere. Denne BemærknIng er i mine Tanker ikke blot vittig, men tillige dybsindig, og der skal et stort speculativt Talent til, for at give en bedre Inddeling. Naar en Inddeling ikke ideelt udtømmer sin Gjenstand, saa er den tilfældige i alle Maader at foretrække, fordi den sætter Phantasien i Bevægelse. En nogenlunde sand Inddeling kan ikke tilfredsstille Forstanden, er slet Intet for Phantasien, hvisaarsag den er aldeles at forkaste, om den end til daglig Brug nyder megen Ære, fordi Menneskene deels ere meget dumme og deels have meget lidt Phantasi.
(Gjentagelsen)

HVORFOR MÅ JEG KUN VÆLGE SPØRGSMÅL FRA DEN HER LISTE?

Man maa begrændse sig, det er en Hovedbetingelse for al Nydelse.
(Enten-Eller, Første Del)

ER DU PÅ TIK TOK? … INSTAGRAM? … FACEBOOK? … TWITTER?

I Modsætning til Revolutions-Tiden som handlende er Nutiden Avertissements-Tiden, de blandede Bekjendtgjørelsers Tid: der skeer ikke Noget, derimod skeer der strax Bekjendtgjørelse. Et Oprør vilde i Nutiden være det Utænkeligste af Alt; en saadan Kraft-Yttring vilde forekomme Tidens beregnende Forstandighed latterlig.

VIL DU LIGE GENTAGE DET? 

… den, der vil Gjentagelsen, han er en Mand, og jo fyndigere han har vidst at gjøre sig den klar, desto dybere Menneske er han. Men den, der ikke fatter, at Livet er en Gjentagelse, og at dette er Livets Skjønhed, han har dømt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og vil hænde ham, at omkomme; thi Haabet er en vinkende Frugt, der ikke mætter, Erindringen er en kummerlig Tærepenge, der ikke mætter; men Gjentagelsen er det daglige Brød, der mætter med Velsignelse.
(Gjentagelsen)